Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
Ny på fritidshjemmet?
 
Når dit barn skal starte på fritidshjem, kan der godt melde sig et par spørgsmål undervejs, da dette på mange måder er en helt ny verden for både barn og forældre. I er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis I er usikre på noget. Siden hér er ment som et forsøg på, at give et overblik over, hvordan dit barns start på fritidshjemmet vil forløbe.
 
Vi holder i løbet af foråret forældremøder, hvor interesserede forældre fra privat skoler kan komme for, at høre nærmere om vores institution med henblik på valg af fritidshjem. Til mødet vil der være en rundvisning og masser af muligheder for, at stille spørgsmål. Derudover kan du naturligvis altid kontakte os og lave en individuel aftale om en rundvisning, hvis du vil kigge dig lidt omkring hos os.
 
Hvis dit barn starter på fritidshjemmet midt i et skoleår, vil forløbet af dit barns start på fritidshjemmet blive lidt anderledes, end det er beskrevet hér, men vi sørger naturligvis for at tage rigtig godt hånd om alle nye børn, der starter hos os, så de kan falde godt til og få en god start.

Når dit barn har gået på fritidshjemmet et stykke tid, invitere vi jer på et fyraftensmøde, hvor vi kan drøfte løst og fast om dit barns første tid. Du kan desuden til enhver tid kontakte os, hvis du ønsker en samtale om dit barn.